Lørdagssport i Queens
Fra min notesbog (DK). Flushing Meadows Park lørdag kl. 16.30
Park og plæner bag Queens station og kæmpeglobus. Det myldrer med børn, unge og voksne – spansktalende og asiatere. En 6-7 teenagere er i vandkamp. Pigen med navlering og pink cowbukser skriger. Et par drenge flygter hen til deres skateboards.
En fodboldkamp er igang på et stykke plæne overfor teenagerne. På de rigtige boldbaner bagved er er der dommerfløjt, overtrækstrøjer og afmærkninger. Her er der tasker som mål. Juninho sætter sig på bænken for at skifte sko.
De japanske kirsebærtræer blomstrer og motorvejen buldrer i baggrunden. Far og mor kysser under træerne. En treårig kommer løbende forbi mig med en stor basketball. George Washington kigger ophøjet ud over det hele. Nu skriger pigen i de pink cowbukser igen. Tror hun er carribisk. Cubansk måske.




